Forstå Kinas voksende globale magt

Kina er i færd med at redefinere sin rolle i verden - politisk, økonomisk og teknologisk. For Danmark og Vesten rejser det et afgørende spørgsmål:


Hvordan forstår vi et land, der tænker og handler ud fra helt andre historiske og kulturelle forudsætninger?


Med afsæt i kinesisk selvforståelse, politisk tradition og magtstrategi giver bogen 'Xi Jinpings Kina - arkitekten bag en ny verdensorden' et nuanceret indblik i de dynamikker, der former den nye verdensorden.


Bogen udfordrer forsimplede fjendebilleder og giver læseren redskaber til at navigere i et globalt landskab, hvor Kina spiller en stadig mere central rolle.

Udkommer på Gads forlag den 20. april 2026

Kina har altid været en af verdens store civilisationer. Men i de seneste halvtreds år er landet også blevet en af de store globale magter … Det gør vores forhold til Kina til et af de mest afgørende og skelsættende i resten af dette århundrede.

Ursula von der Leyen,

Formand for EU-kommisionen

8. juli 2025

EU har investeret 29 millioner kroner i ny viden om Kina – et forskningsprojekt fra 2022-2025

EU-Kommissionen investerede i 2022 cirka 29 millioner kroner i forskningsprojektet Dealing with a Resurgent China, et treårigt Horizon Europe-projekt (2022-2025), der samlede nogle af Europas førende Kinaforskere for at styrke Europas strategiske viden om Kinas politiske, økonomiske og globale rolle. Projektkonsortiet samlede otte tænketanke og universiteter fra syv europæiske lande.


Projektet blev ledet af professor Kjeld Erik Brødsgaard, Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS. Formålet var at styrke uafhængig europæisk forskning i Kinas sociale, kulturelle, politiske og økonomiske udvikling samt påvirkningen af landets udenrigspolitiske kurs og overholdelse af internationale forpligtelser og normer.


Endvidere var formålet at skabe mere synergi og samarbejde mellem europæiske Kina-centre og etablere en forskningsmæssig vidensbase for EU-Kommissionen og andre europæiske stakeholders. Konsortiet bag projektet består af universiteter og tænketanke i Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Spanien, Tyskland og Danmark.

OM FORFATTERNE

Kjeld Erik Brødsgaard er professor ved CBS og en af Danmarks førende Kina-eksperter med årtiers forskning i kinesisk politik, økonomi og samfund. Han har ledet det store EU-forskningsprojekt 'China Horizons – Dealing with a Resurgent China'.

Forfatter til bl.a. 'Kina efter Deng' (1997) og 'Kina i moderne tid' (2019).

Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og forskningsformidler. Ud over Xi Jinpings Kina har hun skrevet bøger om køn, økonomi og magt, bl.a. Mette Murer (2022) og Økonomisk partnervold (2025). Hun har desuden skrevet Overskudskvinder (2025) med professor Nina Smith og Ildsjæle (ultimo 2026) med professor Eva Boxenbaum – begge på baggrund af deres forskning.

Laozi, kinesisk filosof (ca. 600 f.v.t.)

Den vise hersker sejrer

uden at kæmpe

KONTAKT